10-årige Sofus har kun én arm

Det handler om at tænke ud af boksen – og det er lige netop, hvad sløjdlæreren Lars Stolberg har gjort. Da han opdagede, at hans elev Sofus havde problemer i træværkstedet, fordi han er født med kun en enkelt velfungerende arm, fandt Lars Stolberg straks sin indre opfinder frem.

»Sofus var med på idéen med det samme, og han kom løbende med gode ideer til, hvordan vi kunne optimere protesen,« fortæller Lars Stolberg.

De næste sløjdtimer gik med at udhule og slibe et stykke træ, og efter et par uger var resultatet klar.

Protesen, som Lars Stolberg har bygget til Sofus, har et hul, hvori Sofus kan placere et stykke værktøj. På den måde kan han for eksempel holde et stemmejern med protesen og bruge den velfungerende højre hånd til at hamre med.

10-årige Sofus har kun én arm – men så fandt sløjdlærer Lars på en genial løsning

Author: TOF field