Systemet er blevet min fjende

Jeg er født i 1967 og er blevet mobbet lige siden 2. klasse og helt frem til, da jeg gik halvandet år på efg. Jeg har haft en masse bøvl med det offentlige system, hvor ingen har villet lytte til, hvad jeg kom med. Tit fulgte der trusler om straf med, hvis jeg ikke gjorde, som de mente, jeg skulle gøre!

Jeg har været til samtaler i psykiatrien, og jeg har fået at vide, at jeg har disse diagnoser: personlighedsforstyrrelse, socialfobi, PTSD, omsorgssvigt, hypokonder – samt andre, jeg ikke kan huske navnet på. Jeg har måske også fragmenter af flere diagnoser, bl.a. autisme og OCD.

Jeg var i 2015 til en test for ADHD. Det viste sig, at jeg ikke havde ADHD, men at jeg faktisk har haft en hjerneskade siden mit andet eller tredje leveår. Men noget af det, som jeg så ikke forstår nu, er, at psykiatrien med et slag siger, at jeg ikke har nogen psykiske problemer. De siger, at mine problemer ene og alene skyldes min hjerneskade, og at psykiske problemer og hjerneskade ikke hører sammen. Men jeg kan jo læse mange steder, at disse to ting går hånd i hånd.

Systemet er blevet min fjende

Author: TOF field