Forskere er chokerede over umådelig stor plastikø i Stillehavet

Undersøgelsen fra Ocean Cleanup fik efterfølgende ejer og grundlægger Boyan Slat til at advare verden om farligheden i plastiksuppen.

»Meget af affaldet var større ting, men hvis ikke vi gør noget, så ender det inden for få årtier som mikrostykker i stedet. Vi er nødt til at få det væk. Men vi er også nødt til at undgå, at så meget plastik ender i verdenshavene. Vi skal have bedre genbrugssystemer, bedre produktdesign og strengere lovgivning. Der er brug for en kombination af disse ting,« siger Boyan Slat.

Siden 2012, hvor Boyan Slat udtænkte konceptet bag Ocean Cleanup, er organisationen vokset, så det i dag involverer flere hundrede frivillige og en række professionelle folk fra branchen.

Konceptet består af en plastikopsamler og nogle fangearme, der udnytter de naturlige havstrømme i verdenshavene. Når affald er i verdenshavene, samles det i disse store affaldsøer på grund af havstrømmene.

Havstrømmene betyder også, at affaldsøerne roterer meget langsomt rundt om sig selv. Det udnytter Ocean Cleanup ved at lægge flydende fangearme ud, der skal guide affaldet hen til nogle store platforme, som opsamler affaldet. En gang hver sjette uge kommer et skib forbi og sejler affaldet ind på land, hvor det så kan genbruges.

Forskere er chokerede over umådelig stor plastikø i Stillehavet

Author: TOF field