JEG SKÆVER til køen foran bankens blanke facade.
Det ligner mindst en times ventetid for overhovedet at komme ind. En venlig mand med viltert skæg og en buttet terrier i snor smiler til mig med sin ene tand i overmunden; sådan er det hver dag, beretter han.
Min søns knitrende seddelhøst fra konfirmationen skal sættes ind på børneopsparingen. Og kun én enkelt filial i hele hovedstaden har en kasse med kontanter.
RESTEN ER FOR længst lukkede med betydelige besparelser for bankerne, der forsøger at bilde os ind, at det kontantløse samfund vil forhindre fusk og sort arbejde, mens de selv har faciliteret hvidvask i milliardklassen. Jeg har selv mit digitale liv på det tørre, men hvad med de hjemløse, de psykisk sårbare og de analoge, ældre medborgere? De kan da bare få et hævekort til automaterne, lyder forsvaret. Vrøvl. De socialt udsatte kan selvsagt have ganske svært ved at holde styr på kort, pinkode, Mit-id, Nem-id, E-boks eller borger.dk.
DE HAR LIGE så meget ret til deres kontanter og ydelser som alle andre.
Men det kræver internet at være borger i dagens Danmark.
Og det er ikke kun banken, den er gal med.
Hele samfundet er i færd med at blive ændret til en gigantisk computer. Lægen, skolen, skattekontoret, biblioteket, borgerservice, alt bliver digitaliseret. Alt bliver koldt, og det er næsten umuligt at få lov til at tale med et menneske i systemet.
OG DERFOR sendte samfundets computer da også en regning til Nicks familie. Efter fem års kamp døde Nick Manniche af kræft. Undervejs havde samfundet krævet ham i jobtræning, mens han lå i koma. Og som Ekstra Bladet for nyligt kunne fortælle, så stoppede hetzen ikke med hans alt for tidlige død som 31-årig. Familien fik en regning på 988 kroner for uberettiget førtidspension udbetalt tre dage efter, han var død. Det er sikkert lovligt, det er sikkert spyttet ud af en kold computer, men det er uden medfølelse. Er det sådan et samfund, vi ønsker?
Kan man ikke være menneske eller borger om fem år, hvis man ikke ejer en mobil eller computer?
DIGITALISERINGEN fratager os det frie valg til at leve, som vi vil, og marginaliserer samfundets svageste yderligere. Ingen siger, at løsningen er at rulle alt tilbage. Men vi må og skal insistere på sprækker med menneskelighed i systemet. Hvorfor ellers have et velfærdssamfund? Jeg dropper selv køen foran banken, juniors kontanter ryger tilbage i inderlommen, har ikke tid til at vente, men andre er tvunget til det. Den lange menneskeslange symboliserer et samfund, der bugter sig af sporet.
Samfundets syge computer