Hans anden faglige (og lidt mere kontroversielle) konklusion er denne: Alt for mange fejllæser Luther. De tror, at hans toregimentelære om, at stat og kirke skal holdes adskilt, betyder, at Luther ikke mente, at kristendommen var politisk. Men Luther blandede sig i sin samtid. Han var med til at lave fattiglovgivning og anbefalede præsterne at tage stilling til samfundet i deres prædikener.
Så når politikere i alle slags debatter – fra flygtninge til overførselsindkomster – afviser, at de har glemt næstekærlighedsbuddet, fordi det kun angår troen og ikke politik, så tager de fejl, siger Jørn Henrik Petersen.
“Luther har faktisk et næstekærlighedsbegreb, som er dobbelt. Det er på den ene side individuelt. Det vil sige, jeg har et ansvar for dig, du har et ansvar for mig, som vi nu sidder her i forhold til hinanden,” siger Jørn Henrik Petersen. Der er også en anden side, annoncerer han. Luther blandede sig i samfundsforhold, fordi han troede på, at næstekærligheden også skulle bruges politisk. Det er “den kollektive version af næstekærligheden”, forklarer han.
Vi rager til os, og velfærdsstaten kan ikke holde til det
