Om at rejse solo

Jeg er nemlig ikke i tvivl om at mange ville finde det befriende at rejse solo, hvis de sprang ud i det.
Det har givet mig nogle helt – føler jeg – uundværlige styrker, og et generelt større overskud i situationer hvor alt ikke lige går efter planen.

Desuden er det utroligt sjældent, at jeg føler mig ensom. Mest fordi jeg har det rigtig fint i mit eget selskab; men også fordi man automatisk møder nye, spændende mennesker når man rejser alene.

Når det så er sagt, er jeg ikke bleg for at indrømme, at det selvfølgelig kan være grænseoverskridende at boarde et fly til Nepal helt alene, på vej til en helt fremmed kultur uden en at holde i hånden, hvis noget skulle gå galt, eller hvis man ligger med 39 i feber på sit hotelværelse, og godt kunne bruge en omsorgsfuld kæreste eller veninde ved ens side (jep, jeg har været der).

Men ligeså grænseoverskridende som det er, mindst ligeså livsbekræftende og befriende er det også.

Hvis man tager en række forholdsregler og generelt tænker sig om og handler ud fra ens sunde fornuft, er verden slet ikke spor farlig. Og bliver man ensom er den heldigvis også fuld af fantastiske mennesker – Faktisk har jeg mødt nogle af mine aller bedste venner på rejser, og dem havde jeg formegentlig ikke mødt, hvis jeg havde rejst med andre.

Så! Get out there – alene.

Om at rejse solo

Author: TOF field