Juleglansen i skovens dybe, stille ro

Et koldt efterår som eneboer i en nordjysk skov har hærdet den 56-årige nordjyde Jesper Svendsen, som efter et par årtier som invalidepensionist pludselig stod på gaden.

– Jeg blev smidt ud af min lejlighed med en uges varsel, fortæller den tidligere murersvend, hvis liv slog en kolbøtte for 25 år siden på grund af en hjerneblødning.

– Heldigvis er jeg stædig, så jeg tog mine ejendele og flyttede ud i en bålhytte midt i skoven, fortæller Jesper.

De seneste uger har han boet i et shelter ved en bæk i et hjørne af skoven på herregården Knivholt tæt ved Frederikshavn. Her har han haft sovepose, liggeunderlag og diverse private ejendele samlet under nogle få kvadratmeter lavloftet tag med skrå hældning.

Da Ekstra Bladet kigger forbi lillejuleaftensdag, drysser sneen ned i små fnug. Kulden kryber ind overalt. Jesper er pakket ind fra isse til hæl, men små dryp fra næsen vidner om, at han kun akkurat kan holde varmen.

Vådt tøj i en måned

– Det har både været en fantastisk oplevelse og en barsk omgang. Mit tøj har ikke været tørt i en måned, og det har været skidekoldt især om natten, fortæller han, mens han knækker et par istapper af taget og dræner dem for væde.

– Vore forfædre levede jo udendørs hele livet, men de gik jo også i pels. For det meste har jeg spist kold mad og en sjælden gang fået et varmt måltid. Dét lærer man at sætte pris på, griner han og knaser en istap mellem tænderne.

– Men nu er det slut med at bo under åben himmel. Jeg har fået en lejlighed inde i Frederikshavn og er i fuld gang med at flytte ind.

– Bare det at se sit navn på et dørskilt og få et varmt bad er fantastisk. Nu begynder mit liv forfra, siger Jesper Svendsen.

– Jeg er glad for at fortælle Ekstra Bladet om det, for det er vigtigt, at vi også får de gode nyheder med, ikke?

Pas på livet

Efter hjerneblødningen i 1994 gik livet på hæld for den nordjyske murersvend. Han tilbragte et halvt år på forskellige genoptræningssteder, inden han var klar til igen at stå på egne ben.

– Jeg ved godt, at jeg er hjerneskadet, og at jeg er anderledes, end før jeg blev syg. Måske har jeg også skræmt nogle mennesker undervejs.

– Men disse måneder som eneboer under åben himmel har lært mig, at man skal passe på sit liv, siger han.

Jesper læsser de sidste få ejendele på sin cykelanhænger. Med frosne fingre tænder han for- og baglys på sin cykelhjelm.

Og så forsvinder han ud af skovens dybe, stille ro.

Glad for at hjælpe
Da socialudvalgsformand Ole Rørbæk (S) fra Frederikshavn byråd hørte om Jesper Svendsens skæbne, troede han, der var sket en fejl.

– Men det var jo rigtigt nok. Jesper var blevet sat ud af sin lejlighed på en ret barsk måde. Det var ikke i orden, fortæller Ole Rørbæk.

– Vi var nødt til at gøre noget, og heldigvis havde kommunen en fin, indflytningsklar lejlighed i et område med beskyttede ældreboliger.

– Jeg er glad for, at vi kunne hjælpe. Jesper har ikke haft det let de senere år, men nu håber jeg, det går fremad.

– Han skal i hvert fald ikke levet et forhutlet liv i en øde skov, siger Ole Rørbæk til Ekstra Bladet.

Juleglansen i skovens dybe, stille ro

Gleðilig Jól og Gott Nýttár

Við vón um eitt friðarligt 2019

Fáa hjálp at koma út aftur í lívið
Betri 2019

—–

Glædelig Jul og Godt Nytår

Med håb om et stille og roligt 2019

—–

Happy Holidays

And cheers to a good 2019

Comments are closed.